Hører en del til denne franske fætter, som var kendt for sit vagabond-agtige look, sin alsidige musik og ikke mindst sine mange damer (heriblandt Brigitte Bardot og Jane Birkin).
onsdag den 29. januar 2014
fredag den 24. januar 2014
Dagen, vi alle har ventet på
Her er en update på en begivenhedsrig dag - min fødselsdag, hæhæ. Kommer gerne med flere videoindlæg!
lørdag den 18. januar 2014
Lidt tørt, men praktisk
Som lovet kommer her et indlæg, der nok er mest relevant for kommende parisiske tilflyttere - en gennemgang af de praktiske ting, man skal have på plads, når man kommer hertil.
Jeg kan selvfølgelig kun skrive ud fra egen erfaring, men jeg tænker, at det er meget rart med en oversigt, da alt kan virke temmeligt uoverskueligt, når man ikke kan finde hoved og hale på det hele - på fransk, vel at mærke.
Det tricky i Frankrig er 1) alt foregår nærmest på fransk, 2) man skal have papirer på alting og 3) angående bolig, bank og arbejde, kan man næsten ikke opnå et uden allerede at have papirer på de andre.
Lejlighed
Vi var heldige at kunne få en lejlighed gennem min kusine, der har bosat sig herovre. Nu er det selvfølgelig ikke alle, der har sådan én, så det hjælper ikke jer.
Vores lejlighed udlejes gennem et agency, Airbnb, og vi skulle altså betale "agency fee", da vi ankom. Til gengæld havde vi så en mand ude ved overrækkelsen af nøgler osv., som skulle sikre sig, at lejligheden var i orden. På den måde er det langt mere sikkert at leje igennem et anerkendt boligselskab.
Hvis man har kigget sig lidt omkring på de franske boligsider, er det helt tydeligt, at boligstandarden er en anden end i Danmark, og ikke nok med dét; boligannoncerne er også en helt anden standard! Vi taler småt med info, billeder taget med mobiltelefon og worst case scenario: falske annoncer. På sider som Craigslist, advares der ligefrem om det.
Selv var vi lige ved at falde i, da vi kom i kontakt med en svindler, der gik under navnet "Cristina Consolim". Faktisk nåede vi så langt som til at skulle overføre depositum m.m., men så var der alligevel noget lunkent over det ... det var simpelthen lidt for godt til at være sandt - hvilket det så var.
Vi kørte billederne fra annoncen igennem websitet Tineye, som trackede billederne på en side for italienske ferielejligheder... Siden har vi fundet ud af, at denne svindler har snydt flere forskellige boligsøgende.
Så vær på vagt! De er nemlig prof, muligvis med stjålen identitet, og kan ikke spottes på deres skrevne fransk.
Af boligsider findes blandt andet Craigslist, Airbnb, Seloger, Century21, Leboncoin m.fl. - så er der selvfølgelig Den danske Kirkes hjemmeside.
I forhold til boligudgifter skal man regne med at skulle betale følgende: husleje (!), depositum (vi betalte ca. en måneds husleje) og gebyr til et eventuelt agency.
Hold øje med om lejligheden er CC (charges comprises - udgifter inkluderet) eller HC (modsat). Vores husleje gælder for eksempel alt bortset fra el.
Bank
Angående banker er det lidt hip som hap; tilbud og priser ligger i samme leje. Hold derfor øje med, hvilke banker der ligger i nærheden af jer, for at skåne jer selv - der er en del bankbesøg i starten.
Det skal dog siges, at banken HSBC primært arbejder med forretningsmænd.
Vi selv er kunder hos LCL, hvor vi gik ind en lørdag, fik arrangeret et møde til om tirsdagen og havde vores bankpapirer derefter. Easy peasy.
... Men for at uddybe lidt, så spurgte vi efter en engelsktalende bankrådgiver, og det fik vi, så gør det! Videre skal man huske altid at medbringe indentitetspapirer, og det gælder nærmest alle steder.
Da man egentlig skal have en indtægt for at kunne blive kunde i en fransk bank, måtte vi troppe (håbefulde) op med et par print af vores nuværende bankkonti, så de kunne se, at vi altså havde penge - og den godtog de. Derudover skal også medbringes boligpapirer.
Det kostede os ikke noget at få oprettet vores bankkonti, men man skal regne med en månedlig udgift på omtrent 5€ (det er for et Maestro).
Videre fik vi ved samme lejlighed ordnet forsikring - vi er forsikret i tilfælde af alt (brand, vandskade osv. osv.) bortset fra tyveri, hvilket skyldes, at vi bor i den bagerste bygning, og den almindelige forsikring + tyveri er 10€ dyrere pr. måned. Vi betaler 7€/md.
EDF
Hvad er det egentlig for noget?
Électricité de France.
Da vi, som tidligere nævnt, betaler el separat, har vi måttet oprette os som kunde hos EDF. Det foregik på 31 Avenue de l'Opéra, men der findes sikkert flere butikker. Man går bare ind og bliver oprettet - ingen aftale krævet.
Vi spurgte den tidligere ejer om, hvad vi skulle forvente at betale for el pr. måned (vi bor på 26 (dejlige) m2), og hun mente, at det ville blive omkring 100€. Hos EDF mente de omkring 70€ - husk, det er vinter.
Mobil og internet
Her kommer den tunge;
Jeg ved ikke, hvor mange timer vi har brugt på diverse (internet)caféer for at få fikset internet og mobilabonnement. MANGE.
Da vi lige var ankommet, kørte vi på "carte prépayée" (taletidskort). Vi benyttede os af Orange, som egentlig var udmærket; vi betalte 20€ for ubegrænset tale + SMS (til franske numre) i en måned + 150 Mo internet.
Da det så gik op for os, at vi egentlig ikke havde nogle franske kontakter at ringe til og 150 Mo rækker til omtrent internet i tre dage, måtte vi ind og recharge. Denne gang købte vi 500 Mo (en uges internet ca.) til 10€, og sådan blev vi ved, indtil vi fik internet - vi har nok brugt omtrent 100€ hver! - altså holder det slet ikke i længden.
Når man skal have oprettet et fast abonnement, er det et "abonnement forfait".
Det kan være rigtig dyrt at få det oprettet i butikkerne, som oftest handler med større (dermed dyrere) pakker, og derfor er det smart, at mange udbydere har en online løsning - oftest er det en mobilpakke fra omkring 16-20€/md., som indeholder noget taletid, SMS og internet. Her findes blandt andet SOSH, B&YOU og FreeWifi. Sidstnævnte er dog lidt anderledes, da det vist nok fungerer sådan, at man logger sig på et globalt netværk, der dækker nærmest hele Paris. En anelse risky, måske.
Og så er alt jo godt.
Men det er det bare ikke. Vi startede hos SOSH, som hører under Orange, og her blev vi i bestillingsprocessen bedt om at klikke os ind på en funktion på vores kundesite, som ikke var til at finde - vi brugte faktisk hele fyrre minutter i selskab med en mand fra Orange, som heller ikke kunde finde den. Så det opgav vi.
Herefter besluttede vi os for B&YOU, hvor alt gik godt ... indtil vi havde ventet et par uger på vores SIM-kort, der aldrig er kommet. Det er muligvis ikke B&YOUs skyld, men problemet ligger i, at udbydernes online-løsninger i tilfælde af problemer henviser til deres telefonlinje, som går under internationale numre - altså kunne vi ikke komme i kontakt med dem grundet vores begrænsede pre paid-abonnementer.
Til sidst gik vi hen i Buygues, her er min kusine kunde, og efter en time havde vi fået ordnet internet, fastnet og mobilabonnement til to telefoner for ca. 50€/md.
Jeg kan selvfølgelig kun skrive ud fra egen erfaring, men jeg tænker, at det er meget rart med en oversigt, da alt kan virke temmeligt uoverskueligt, når man ikke kan finde hoved og hale på det hele - på fransk, vel at mærke.
Det tricky i Frankrig er 1) alt foregår nærmest på fransk, 2) man skal have papirer på alting og 3) angående bolig, bank og arbejde, kan man næsten ikke opnå et uden allerede at have papirer på de andre.
Lejlighed
Vi var heldige at kunne få en lejlighed gennem min kusine, der har bosat sig herovre. Nu er det selvfølgelig ikke alle, der har sådan én, så det hjælper ikke jer.
Vores lejlighed udlejes gennem et agency, Airbnb, og vi skulle altså betale "agency fee", da vi ankom. Til gengæld havde vi så en mand ude ved overrækkelsen af nøgler osv., som skulle sikre sig, at lejligheden var i orden. På den måde er det langt mere sikkert at leje igennem et anerkendt boligselskab.
Hvis man har kigget sig lidt omkring på de franske boligsider, er det helt tydeligt, at boligstandarden er en anden end i Danmark, og ikke nok med dét; boligannoncerne er også en helt anden standard! Vi taler småt med info, billeder taget med mobiltelefon og worst case scenario: falske annoncer. På sider som Craigslist, advares der ligefrem om det.
Selv var vi lige ved at falde i, da vi kom i kontakt med en svindler, der gik under navnet "Cristina Consolim". Faktisk nåede vi så langt som til at skulle overføre depositum m.m., men så var der alligevel noget lunkent over det ... det var simpelthen lidt for godt til at være sandt - hvilket det så var.
Vi kørte billederne fra annoncen igennem websitet Tineye, som trackede billederne på en side for italienske ferielejligheder... Siden har vi fundet ud af, at denne svindler har snydt flere forskellige boligsøgende.
Så vær på vagt! De er nemlig prof, muligvis med stjålen identitet, og kan ikke spottes på deres skrevne fransk.
Af boligsider findes blandt andet Craigslist, Airbnb, Seloger, Century21, Leboncoin m.fl. - så er der selvfølgelig Den danske Kirkes hjemmeside.
I forhold til boligudgifter skal man regne med at skulle betale følgende: husleje (!), depositum (vi betalte ca. en måneds husleje) og gebyr til et eventuelt agency.
Hold øje med om lejligheden er CC (charges comprises - udgifter inkluderet) eller HC (modsat). Vores husleje gælder for eksempel alt bortset fra el.
Bank
Angående banker er det lidt hip som hap; tilbud og priser ligger i samme leje. Hold derfor øje med, hvilke banker der ligger i nærheden af jer, for at skåne jer selv - der er en del bankbesøg i starten.
Det skal dog siges, at banken HSBC primært arbejder med forretningsmænd.
Vi selv er kunder hos LCL, hvor vi gik ind en lørdag, fik arrangeret et møde til om tirsdagen og havde vores bankpapirer derefter. Easy peasy.
... Men for at uddybe lidt, så spurgte vi efter en engelsktalende bankrådgiver, og det fik vi, så gør det! Videre skal man huske altid at medbringe indentitetspapirer, og det gælder nærmest alle steder.
Da man egentlig skal have en indtægt for at kunne blive kunde i en fransk bank, måtte vi troppe (håbefulde) op med et par print af vores nuværende bankkonti, så de kunne se, at vi altså havde penge - og den godtog de. Derudover skal også medbringes boligpapirer.
Det kostede os ikke noget at få oprettet vores bankkonti, men man skal regne med en månedlig udgift på omtrent 5€ (det er for et Maestro).
Videre fik vi ved samme lejlighed ordnet forsikring - vi er forsikret i tilfælde af alt (brand, vandskade osv. osv.) bortset fra tyveri, hvilket skyldes, at vi bor i den bagerste bygning, og den almindelige forsikring + tyveri er 10€ dyrere pr. måned. Vi betaler 7€/md.
EDF
Hvad er det egentlig for noget?
Électricité de France.
Da vi, som tidligere nævnt, betaler el separat, har vi måttet oprette os som kunde hos EDF. Det foregik på 31 Avenue de l'Opéra, men der findes sikkert flere butikker. Man går bare ind og bliver oprettet - ingen aftale krævet.
Vi spurgte den tidligere ejer om, hvad vi skulle forvente at betale for el pr. måned (vi bor på 26 (dejlige) m2), og hun mente, at det ville blive omkring 100€. Hos EDF mente de omkring 70€ - husk, det er vinter.
Mobil og internet
Her kommer den tunge;
Jeg ved ikke, hvor mange timer vi har brugt på diverse (internet)caféer for at få fikset internet og mobilabonnement. MANGE.
Da vi lige var ankommet, kørte vi på "carte prépayée" (taletidskort). Vi benyttede os af Orange, som egentlig var udmærket; vi betalte 20€ for ubegrænset tale + SMS (til franske numre) i en måned + 150 Mo internet.
Da det så gik op for os, at vi egentlig ikke havde nogle franske kontakter at ringe til og 150 Mo rækker til omtrent internet i tre dage, måtte vi ind og recharge. Denne gang købte vi 500 Mo (en uges internet ca.) til 10€, og sådan blev vi ved, indtil vi fik internet - vi har nok brugt omtrent 100€ hver! - altså holder det slet ikke i længden.
Når man skal have oprettet et fast abonnement, er det et "abonnement forfait".
Det kan være rigtig dyrt at få det oprettet i butikkerne, som oftest handler med større (dermed dyrere) pakker, og derfor er det smart, at mange udbydere har en online løsning - oftest er det en mobilpakke fra omkring 16-20€/md., som indeholder noget taletid, SMS og internet. Her findes blandt andet SOSH, B&YOU og FreeWifi. Sidstnævnte er dog lidt anderledes, da det vist nok fungerer sådan, at man logger sig på et globalt netværk, der dækker nærmest hele Paris. En anelse risky, måske.
Og så er alt jo godt.
Men det er det bare ikke. Vi startede hos SOSH, som hører under Orange, og her blev vi i bestillingsprocessen bedt om at klikke os ind på en funktion på vores kundesite, som ikke var til at finde - vi brugte faktisk hele fyrre minutter i selskab med en mand fra Orange, som heller ikke kunde finde den. Så det opgav vi.
Herefter besluttede vi os for B&YOU, hvor alt gik godt ... indtil vi havde ventet et par uger på vores SIM-kort, der aldrig er kommet. Det er muligvis ikke B&YOUs skyld, men problemet ligger i, at udbydernes online-løsninger i tilfælde af problemer henviser til deres telefonlinje, som går under internationale numre - altså kunne vi ikke komme i kontakt med dem grundet vores begrænsede pre paid-abonnementer.
Til sidst gik vi hen i Buygues, her er min kusine kunde, og efter en time havde vi fået ordnet internet, fastnet og mobilabonnement til to telefoner for ca. 50€/md.
fredag den 17. januar 2014
RECOMMENDING: Byens billigste kaffe to go
 |
| Novelo Café 44 Rue de Rivoli Som totalt billigt alternativ til Starbucks (hvis man endelig skal latte den), findes denne lille café, hvor en stor kaffe koster omtrent 3€. Her er et væld af mulige kaffedrikke, og manden, der altid står i butikken, er utroligt omhyggelig! Kan varmt anbefale deres latte, cappuccino og ikke mindst deres chai, som er lavet på te. |
torsdag den 2. januar 2014
2014
I Paris fejrer de også både jul og nytår.
Vi valgte at køre juleaften Danish style med flæskesteg, brunede kartofler, waldorfsalat og risengrød. Ok; næsten pure Christmas. Men ligemeget hvor dansk man gør det, er det nu en helt anderledes oplevelse at holde det helt i det små uden familie, venner og mere end én gave... Men det var helt fint alligevel.
Efter at have spist og sunget diverse julesange satte vi kursen mod en større kirke (Saint Germain des Prés) i det 6. arrondissement, som var fyldt til randen med mennesker. Det var en flot gudstjeneste, og i Frankrig er der en skøn tradition med at drikke kakao og spise croissanter bagefter. I må ikke spørge hvorfor!
Nytårsaften havde en lidt anden klang.
Vi startede med at tage ud på vores helt egen Plein Soleil til nytårsmenu og meget ivrige tjenere! Herefter mødtes vi med et par søde danske au pair-piger, som tog os med til en fest ikke så langt fra, hvor vi bor. Det foregik i en lejlighed tilhørende en arkitektfamilie, og der var noget helt særligt ved at hoppe ned fra ekstra dyre møbler ved midnat! Da vi var færdige der, kørte vi til en anden privatfest i det 6. Dette foregik i en af vært-brødrenes engelske bil. Lidt nervepirrende i den altid-hektiske parisiske trafik. Aftenen endte ud med at vi, efter selv at have forsøgt os med at få fat på en taxa, tilfældigt stødte ind i vores to tidligere værter, der tilbød at køre os hjem. Man kan da heller ingenting på egen hånd som fremmed i det her land. Men alt i alt en aften, der levede helt op til de forventninger, vi egentlig ikke havde nogen af.
Nu er vi så i januar. 2014.
Hvad mon året vil bringe? Jeg tror ikke, vi har nogle nytårsfortsæt endnu. For første gang, siden vi ankom, er vi begyndt at falde ordentligt på plads. Vi har fået os en hverdag og er ved at få styr på tingene ... sådan da.
Tror, det næste indlæg kommer til at omhandle besværet med at finde en engelsktalende banksagkyndig, et varmt baguette og besværet med at få opsporet vores forsvundne post.
Vi valgte at køre juleaften Danish style med flæskesteg, brunede kartofler, waldorfsalat og risengrød. Ok; næsten pure Christmas. Men ligemeget hvor dansk man gør det, er det nu en helt anderledes oplevelse at holde det helt i det små uden familie, venner og mere end én gave... Men det var helt fint alligevel.
Efter at have spist og sunget diverse julesange satte vi kursen mod en større kirke (Saint Germain des Prés) i det 6. arrondissement, som var fyldt til randen med mennesker. Det var en flot gudstjeneste, og i Frankrig er der en skøn tradition med at drikke kakao og spise croissanter bagefter. I må ikke spørge hvorfor!
Nytårsaften havde en lidt anden klang.
Vi startede med at tage ud på vores helt egen Plein Soleil til nytårsmenu og meget ivrige tjenere! Herefter mødtes vi med et par søde danske au pair-piger, som tog os med til en fest ikke så langt fra, hvor vi bor. Det foregik i en lejlighed tilhørende en arkitektfamilie, og der var noget helt særligt ved at hoppe ned fra ekstra dyre møbler ved midnat! Da vi var færdige der, kørte vi til en anden privatfest i det 6. Dette foregik i en af vært-brødrenes engelske bil. Lidt nervepirrende i den altid-hektiske parisiske trafik. Aftenen endte ud med at vi, efter selv at have forsøgt os med at få fat på en taxa, tilfældigt stødte ind i vores to tidligere værter, der tilbød at køre os hjem. Man kan da heller ingenting på egen hånd som fremmed i det her land. Men alt i alt en aften, der levede helt op til de forventninger, vi egentlig ikke havde nogen af.
Nu er vi så i januar. 2014.
Hvad mon året vil bringe? Jeg tror ikke, vi har nogle nytårsfortsæt endnu. For første gang, siden vi ankom, er vi begyndt at falde ordentligt på plads. Vi har fået os en hverdag og er ved at få styr på tingene ... sådan da.
Tror, det næste indlæg kommer til at omhandle besværet med at finde en engelsktalende banksagkyndig, et varmt baguette og besværet med at få opsporet vores forsvundne post.
 |
| Den syngende apoteker 23/12/13 |
Abonner på:
Opslag (Atom)