torsdag den 2. januar 2014

2014

I Paris fejrer de også både jul og nytår.
Vi valgte at køre juleaften Danish style med flæskesteg, brunede kartofler, waldorfsalat og risengrød. Ok; næsten pure Christmas. Men ligemeget hvor dansk man gør det, er det nu en helt anderledes oplevelse at holde det helt i det små uden familie, venner og mere end én gave... Men det var helt fint alligevel.
Efter at have spist og sunget diverse julesange satte vi kursen mod en større kirke (Saint Germain des Prés) i det 6. arrondissement, som var fyldt til randen med mennesker. Det var en flot gudstjeneste, og i Frankrig er der en skøn tradition med at drikke kakao og spise croissanter bagefter. I må ikke spørge hvorfor!

Nytårsaften havde en lidt anden klang.
Vi startede med at tage ud på vores helt egen Plein Soleil til nytårsmenu og meget ivrige tjenere! Herefter mødtes vi med et par søde danske au pair-piger, som tog os med til en fest ikke så langt fra, hvor vi bor. Det foregik i en lejlighed tilhørende en arkitektfamilie, og der var noget helt særligt ved at hoppe ned fra ekstra dyre møbler ved midnat! Da vi var færdige der, kørte vi til en anden privatfest i det 6. Dette foregik i en af vært-brødrenes engelske bil. Lidt nervepirrende i den altid-hektiske parisiske trafik. Aftenen endte ud med at vi, efter selv at have forsøgt os med at få fat på en taxa, tilfældigt stødte ind i vores to tidligere værter, der tilbød at køre os hjem. Man kan da heller ingenting på egen hånd som fremmed i det her land. Men alt i alt en aften, der levede helt op til de forventninger, vi egentlig ikke havde nogen af.

Nu er vi så i januar. 2014.
Hvad mon året vil bringe? Jeg tror ikke, vi har nogle nytårsfortsæt endnu. For første gang, siden vi ankom, er vi begyndt at falde ordentligt på plads. Vi har fået os en hverdag og er ved at få styr på tingene ... sådan da.
Tror, det næste indlæg kommer til at omhandle besværet med at finde en engelsktalende banksagkyndig, et varmt baguette og besværet med at få opsporet vores forsvundne post.

Den syngende apoteker
23/12/13

Ingen kommentarer:

Send en kommentar