Frederikskirken

Frederikskirken er den danske kirke i Paris, der ligger for enden af Champs Élysées ved Charles de Gaulle - Étoile.

Udover at være kirke fungerer den vældigt godt som mødested for alle de nyankomne unge danskere, der savner god gammeldags ironi, leverpostej og saltlakridser. Her har man nemlig mulighed for, hver tirsdag omkring kl. 20, at smutte forbi til kaffe og kage eller eventuelt deltage i dagens aktivitet, der kunne være danseundervisning, et foredrag eller en eller anden form for eksotisk selvforsvar, som er det, vi kører lige for tiden.
Det er altid utroligt hyggeligt, og jeg anbefaler varmt disse arrangementer - også selvom man er i byen for det franske. Jeg selv var ret skeptisk i starten netop i forhold til mit mål med opholdet, der helst ikke skulle ende med, at mit jyske havde forbedret sig mere end mit franske, når jeg engang kom hjem igen (!)
Men så tog jeg altså derhen, og jeg er kommet der lige siden.
... For egentlig er det fuldkommen samme situation som på min arbejdsplads, hvor folk bare er fra Sydeuropa eller whatever-place i verden i stedet.
Man vil altså ikke komme udenom udlændinge i denne her by, men for mig er det i virkeligheden en essentiel og meget smuk del af oplevelsen som fremmed i Paris; at jeg konstant møder andre unge mennesker, der er i samme båd som mig selv, og at vi i dette form for krydspunkt forstår hinanden "på trods". Det er en gigantisk hjælp, når man ellers er alene om sin tilværelse.

- kom altså klart forbi den danske kirke, der i øvrigt også har andre aktivieter som torsdagskor (kl. 20) eller julebasar, der af gode grunde kun kører i december måned.

Til sidst skal jeg ikke glemme at fortælle om alle de praktiske ting, kirken kan hjælpe med; ting som bolig, arbejde, kontakter og rådgivning, som kan findes på kirkens hjemmeside, hvor der blandt andet sidder en ungdomsvejleder klar til at svare på spørsmål fra jer fortvivlede folk, der endnu ikke er kommet herned.

Gården

Endnu en update herfra

Denne gang handler det om valg af uddannelse, arbejdsstatus og hvad der videre skal ske

RECOMMENDING: Donnons & Le Bon Coin

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at man ikke ligefrem svømmer i penge som udenlandsk, endnu ufaglært arbejder i Paris. Man kan drømme sig langt væk i lækker vintage og sæsonens tøj, men i sidste ende må man sande, at det altså bedst kan betale sig at prioritere. I den anledning tipper jeg jer lige at par sider, der er værd at kigge på, hvis man mangler et eller andet boligrelateret, eller hvad ved jeg.
Den første side, Donnons, er en give away-side, hvor folk slår oplag op med det skrammel, de ikke længere har brug for. Princippet er her, at alt er gratis og "doneres" - gives væk. Den anden side, jeg vil anbefale, er siden Le Bon Coin, der er Frankrigs svar på Den Blå Avis. Her findes et væld af brugte varer i alle kategorier, og den er forholdsvis let at navigere rundt i. Der er sågar mulighed for at finde bolig herigennem.

I må endelig skrive, hvis I har erfaringer med andre sider, butikker eller andet.

"Est-ce que vous avez un coin pour la toilette ?"

Tja - man må vel forsøge sig frem.

I dag vil jeg skrive lidt om sprog og bedst af alt: det franske.
... For lige så vel som sprog er helt fantastisk gode til at definere, udtrykke og ikke mindst er et middel, der kan anvendes til at udvide vores horisont på mange måder, kan det også være begrænsende og klodset at anvende, hvis man endnu ikke er helt sikker i det.

Det franske sprog er blandt mange anset fra at være både smukt og syngende i sin udtale. Der er en blødhed over det, som gør det spændende at formulere hvert enkelt ord, og så er der en særligt behagelig balance mellem konsonantstød og den elegante overgang fra disse til de varme vokallyde. Jeg er faktisk overbevist om, at sproget udgør en stor del af den forelskelse, alle vi frankofile fremmede går rundt med!

- og man hører mange forskellige udgaver af det franske sprog, når man, som jeg, er på en arbejdsplads med intet mindre end to svenskere, to danskere, en spanier og en fyr fra Argentina. Det er sjovt at finde ud af, hvad vi hver især har problemer med; i syden har de tilsyneladende svært ved udtalelsen af ø-lyden, og jeg nikker genkendende til min svenske venindes udtalelse om, at når man joker, og det endelig lykkes på fransk, så kommer det af en eller anden grund altid til at omhandle éns egen klodsethed eller fumlen med ordene.
Det kan skam være svært at begå sig, når man er vant til føre sig frem med ironi og sarkasme...

Men så må man ikke give op.
For her står man med en unik mulighed for endelig at forlade sit skolefranske til fordel for noget friere og mere forståeligt. Det er simpelthen en helt anden fremgangsmåde, der her er i spil, og den fungerer godt som fortsættelse af skolegrammatikken, der har givet et glimt af sprogets arkitektur. Denne fremgangsmåde er simpel, basic: lyt og lær. Man hører efter, gentager og på et tidspunkt vil det så gå op for én, hvad det i virkeligheden er, man går rundt og siger - selvfølgelig kan man forsøge at forhøre sig ad hos en franskmand, men i mange tilfælde kan de faktisk ikke selv forklare det (de har jo aldrig rigtig haft brug for at spørge ind til det, kan man sige).

Lige så meget som jeg elsker at lære det franske sprog, lige så meget elsker jeg dog at tale det danske.
Dansk er mit modersmål, og der kommer til at gå mange år, før jeg kan anvende fransk på samme måde, som jeg så frit taler på dansk.
Her er sproget en barriere for mig; der er visse snakke, jeg simpelthen ikke kan have med en franskmand. Både grundet vores forskellige kulturelle baggrunde, men også fordi, der ligger en fælles forståelse i sprog og ordvalg, der danner en eller anden form for intimitet mellem mennesker, når de betror sig til hinanden. Denne intimitet glipper altså lidt, når hele fokus ligger i selve det at kunne formulere sig grammatisk korrekt! Til tider kan man føle sig som et hjælpeløst barn, der endnu ikke har lært at tale.

If you talk to a man in a language he understands, that goes to his head. If you talk to him in his own language, that goes to his heart.

Nelson Mandela 

Salut printemps

I dag er vejret fænomenalt godt; himlen er blå, det er T-shirt-varmt - årets første forårsdag.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste udlænding, der længe har drømt om Paris, når den tager sig bedst ud iført lysende facader og blå himmel.

6/2/14

Lidt nyt

Her et indlæg, der primært omhandler mit arbejde og lidt om min hverdag. Har I noget, I gerne vil høre mere om?

Heh..

Det er da skønt, som I kan tage ved lære af mine fejl!

De af jer, der kender mig, ved nok, hvilket distræt rodehoved jeg er. Derfor vil jeg ikke udelade en lille episode fra i tirsdags, hvor jeg kom til at smække mig selv ude af lejligheden - sådan noget kan man jo også lære noget af.

Jeg nåede lige at smække døren, inden jeg opdagede, at mine nøgler stadigvæk lå inde på spisebordet. Hm. Jeg gjorde så det eneste, jeg kunne komme i tanker om: Gik ned til viceværten, som er en skøn gammel dame fra et eller østeuropæisk land. Hun bor sammen med sin mand i lejligheden lige indenfor hoveddøren, og de tilkaldte straks en anden beboer, der havde været ude for det samme ... og som endte med at betale 1000 € (omtrent 7500 DKK) for at få åbnet døren (!)
Her spiller tidspunktet en rolle; i nattetimerne stiger priserne enormt, og jeg fik nu at vide, at jeg, hvis jeg ventede, "kun" ville skulle af med et beløb på omkring 150-300€. Det er altså mange penge for en fattig nasserøv fra Danmark, der ikke engang studerer!
Anyways - jeg endte derfor med at overnatte hos min kusine, og næste dag gik jeg så på jagt i området, for jo længere væk låsesmeden er, jo dyrere bliver det også - her er det vigtigt at få klar besked om, hvorvidt det charges ekstra for turen derhen, så man ikke ender med at skulle betale det dobbelte.

Jeg endte med at slippe billigt fra det - 80€. Kan dog ikke anbefale at smække sig selv ude.

Change of plans

Egentlig skriver jeg lidt på et indlæg, hvori jeg reflekterer over mine hidtidige oplevelser her i byen, og da der er mange, tager det tid at få det hele med - jeg undskylder for de få indlæg, det er blevet til ... men jeg har skam mange gode idéer, så don't worry!

En anden grund til mit fravær er, at lejligheden er gået fra at rumme to til kun at rumme én; mig. Min veninde er taget hjem efter længere overvejelse og med andre planer, så nu er jeg helt "alene" her i det dejlige Paris. Og hvad er planen så nu? Enten hurtigt at finde mere arbejde eller simpelthen at finde mig en helt ny roomie, selvom jeg nu meget godt kan lide at bo her for mig selv.

Lejligheden er dog en anden nu - jeg skal ikke indgå kompromisser, og der lyder ikke længere tumlen inde ved siden af eller fra den anden ende af sengen.
I stedet sidder jeg tilbage i alt mit snotpapir, for jeg har fanget mig en rigtig forkølelse. Skønno. Men skønt er det faktisk alligevel, for nu er jeg rigtig flyttet hjemmefra og har alverdens frihed at bruge (inden for mine stramme økonomiske grænser vel at mærke).
Tror, det bliver en stille hjemmeweekend denne uge....

Vender tilbage med nyt, så snart jeg er på toppen igen!

Status pt

Serge Gainsbourg

Hører en del til denne franske fætter, som var kendt for sit vagabond-agtige look, sin alsidige musik og ikke mindst sine mange damer (heriblandt Brigitte Bardot og Jane Birkin).

Dagen, vi alle har ventet på

Her er en update på en begivenhedsrig dag - min fødselsdag, hæhæ. Kommer gerne med flere videoindlæg! 

Lidt tørt, men praktisk

Som lovet kommer her et indlæg, der nok er mest relevant for kommende parisiske tilflyttere - en gennemgang af de praktiske ting, man skal have på plads, når man kommer hertil.

Jeg kan selvfølgelig kun skrive ud fra egen erfaring, men jeg tænker, at det er meget rart med en oversigt, da alt kan virke temmeligt uoverskueligt, når man ikke kan finde hoved og hale på det hele - på fransk, vel at mærke.

Det tricky i Frankrig er 1) alt foregår nærmest på fransk, 2) man skal have papirer på alting og 3) angående bolig, bank og arbejde, kan man næsten ikke opnå et uden allerede at have papirer på de andre.

Lejlighed
Vi var heldige at kunne få en lejlighed gennem min kusine, der har bosat sig herovre. Nu er det selvfølgelig ikke alle, der har sådan én, så det hjælper ikke jer.
Vores lejlighed udlejes gennem et agency, Airbnb, og vi skulle altså betale "agency fee", da vi ankom. Til gengæld havde vi så en mand ude ved overrækkelsen af nøgler osv., som skulle sikre sig, at lejligheden var i orden. På den måde er det langt mere sikkert at leje igennem et anerkendt boligselskab.
Hvis man har kigget sig lidt omkring på de franske boligsider, er det helt tydeligt, at boligstandarden er en anden end i Danmark, og ikke nok med dét; boligannoncerne er også en helt anden standard! Vi taler småt med info, billeder taget med mobiltelefon og worst case scenario: falske annoncer. På sider som Craigslist, advares der ligefrem om det.
Selv var vi lige ved at falde i, da vi kom i kontakt med en svindler, der gik under navnet "Cristina Consolim". Faktisk nåede vi så langt som til at skulle overføre depositum m.m., men så var der alligevel noget lunkent over det ... det var simpelthen lidt for godt til at være sandt - hvilket det så var.
Vi kørte billederne fra annoncen igennem websitet Tineye, som trackede billederne på en side for italienske ferielejligheder... Siden har vi fundet ud af, at denne svindler har snydt flere forskellige boligsøgende.
Så vær på vagt! De er nemlig prof, muligvis med stjålen identitet, og kan ikke spottes på deres skrevne fransk.

Af boligsider findes blandt andet Craigslist, Airbnb, Seloger, Century21, Leboncoin m.fl. - så er der selvfølgelig Den danske Kirkes hjemmeside.

I forhold til boligudgifter skal man regne med at skulle betale følgende: husleje (!), depositum (vi betalte ca. en måneds husleje) og gebyr til et eventuelt agency.
Hold øje med om lejligheden er CC (charges comprises - udgifter inkluderet) eller HC (modsat). Vores husleje gælder for eksempel alt bortset fra el.

Bank
Angående banker er det lidt hip som hap; tilbud og priser ligger i samme leje. Hold derfor øje med, hvilke banker der ligger i nærheden af jer, for at skåne jer selv - der er en del bankbesøg i starten.
Det skal dog siges, at banken HSBC primært arbejder med forretningsmænd.

Vi selv er kunder hos LCL, hvor vi gik ind en lørdag, fik arrangeret et møde til om tirsdagen og havde vores bankpapirer derefter. Easy peasy.
... Men for at uddybe lidt, så spurgte vi efter en engelsktalende bankrådgiver, og det fik vi, så gør det! Videre skal man huske altid at medbringe indentitetspapirer, og det gælder nærmest alle steder.
Da man egentlig skal have en indtægt for at kunne blive kunde i en fransk bank, måtte vi troppe (håbefulde) op med et par print af vores nuværende bankkonti, så de kunne se, at vi altså havde penge - og den godtog de. Derudover skal også medbringes boligpapirer.

Det kostede os ikke noget at få oprettet vores bankkonti, men man skal regne med en månedlig udgift på omtrent 5€ (det er for et Maestro).

Videre fik vi ved samme lejlighed ordnet forsikring - vi er forsikret i tilfælde af alt (brand, vandskade osv. osv.) bortset fra tyveri, hvilket skyldes, at vi bor i den bagerste bygning, og den almindelige forsikring + tyveri er 10€ dyrere pr. måned. Vi betaler 7€/md.

EDF
Hvad er det egentlig for noget?
Électricité de France.
Da vi, som tidligere nævnt, betaler el separat, har vi måttet oprette os som kunde hos EDF. Det foregik på 31 Avenue de l'Opéra, men der findes sikkert flere butikker. Man går bare ind og bliver oprettet - ingen aftale krævet.
Vi spurgte den tidligere ejer om, hvad vi skulle forvente at betale for el pr. måned (vi bor på 26 (dejlige) m2), og hun mente, at det ville blive omkring 100€. Hos EDF mente de omkring 70€ - husk, det er vinter.

Mobil og internet
Her kommer den tunge;
Jeg ved ikke, hvor mange timer vi har brugt på diverse (internet)caféer for at få fikset internet og mobilabonnement. MANGE.
Da vi lige var ankommet, kørte vi på "carte prépayée" (taletidskort). Vi benyttede os af Orange, som egentlig var udmærket; vi betalte 20€ for ubegrænset tale + SMS (til franske numre) i en måned + 150 Mo internet.
Da det så gik op for os, at vi egentlig ikke havde nogle franske kontakter at ringe til og 150 Mo rækker til omtrent internet i tre dage, måtte vi ind og recharge. Denne gang købte vi 500 Mo (en uges internet ca.) til 10€, og sådan blev vi ved, indtil vi fik internet - vi har nok brugt omtrent 100€ hver! - altså holder det slet ikke i længden.

Når man skal have oprettet et fast abonnement, er det et "abonnement forfait".
Det kan være rigtig dyrt at få det oprettet i butikkerne, som oftest handler med større (dermed dyrere) pakker, og derfor er det smart, at mange udbydere har en online løsning - oftest er det en mobilpakke fra omkring 16-20€/md., som indeholder noget taletid, SMS og internet. Her findes blandt andet SOSH, B&YOU og FreeWifi. Sidstnævnte er dog lidt anderledes, da det vist nok fungerer sådan, at man logger sig på et globalt netværk, der dækker nærmest hele Paris. En anelse risky, måske.
Og så er alt jo godt.
Men det er det bare ikke. Vi startede hos SOSH, som hører under Orange, og her blev vi i bestillingsprocessen bedt om at klikke os ind på en funktion på vores kundesite, som ikke var til at finde - vi brugte faktisk hele fyrre minutter i selskab med en mand fra Orange, som heller ikke kunde finde den. Så det opgav vi.
Herefter besluttede vi os for B&YOU, hvor alt gik godt ... indtil vi havde ventet et par uger på vores SIM-kort, der aldrig er kommet. Det er muligvis ikke B&YOUs skyld, men problemet ligger i, at udbydernes online-løsninger i tilfælde af problemer henviser til deres telefonlinje, som går under internationale numre - altså kunne vi ikke komme i kontakt med dem grundet vores begrænsede pre paid-abonnementer.
Til sidst gik vi hen i Buygues, her er min kusine kunde, og efter en time havde vi fået ordnet internet, fastnet og mobilabonnement til to telefoner for ca. 50€/md.

RECOMMENDING: Byens billigste kaffe to go

Novelo Café
44 Rue de Rivoli
Som totalt billigt alternativ til Starbucks (hvis man endelig skal latte den), findes
denne lille café, hvor en stor kaffe koster omtrent 3€. Her er et væld af mulige
kaffedrikke, og manden, der altid står i butikken, er utroligt omhyggelig!
Kan varmt anbefale deres latte, cappuccino og ikke mindst deres chai, som er lavet
på te. 

2014

I Paris fejrer de også både jul og nytår.
Vi valgte at køre juleaften Danish style med flæskesteg, brunede kartofler, waldorfsalat og risengrød. Ok; næsten pure Christmas. Men ligemeget hvor dansk man gør det, er det nu en helt anderledes oplevelse at holde det helt i det små uden familie, venner og mere end én gave... Men det var helt fint alligevel.
Efter at have spist og sunget diverse julesange satte vi kursen mod en større kirke (Saint Germain des Prés) i det 6. arrondissement, som var fyldt til randen med mennesker. Det var en flot gudstjeneste, og i Frankrig er der en skøn tradition med at drikke kakao og spise croissanter bagefter. I må ikke spørge hvorfor!

Nytårsaften havde en lidt anden klang.
Vi startede med at tage ud på vores helt egen Plein Soleil til nytårsmenu og meget ivrige tjenere! Herefter mødtes vi med et par søde danske au pair-piger, som tog os med til en fest ikke så langt fra, hvor vi bor. Det foregik i en lejlighed tilhørende en arkitektfamilie, og der var noget helt særligt ved at hoppe ned fra ekstra dyre møbler ved midnat! Da vi var færdige der, kørte vi til en anden privatfest i det 6. Dette foregik i en af vært-brødrenes engelske bil. Lidt nervepirrende i den altid-hektiske parisiske trafik. Aftenen endte ud med at vi, efter selv at have forsøgt os med at få fat på en taxa, tilfældigt stødte ind i vores to tidligere værter, der tilbød at køre os hjem. Man kan da heller ingenting på egen hånd som fremmed i det her land. Men alt i alt en aften, der levede helt op til de forventninger, vi egentlig ikke havde nogen af.

Nu er vi så i januar. 2014.
Hvad mon året vil bringe? Jeg tror ikke, vi har nogle nytårsfortsæt endnu. For første gang, siden vi ankom, er vi begyndt at falde ordentligt på plads. Vi har fået os en hverdag og er ved at få styr på tingene ... sådan da.
Tror, det næste indlæg kommer til at omhandle besværet med at finde en engelsktalende banksagkyndig, et varmt baguette og besværet med at få opsporet vores forsvundne post.

Den syngende apoteker
23/12/13