11e arrondissement

Café Plein Soleil

Vores lejlighed er placeret på Rue de Nemours, som ligger lige i nærheden af metrostationen Parmentier - vi bor i det 11. arrondissement.

Når man taler om Paris, taler man i "arrondissementer". Disse er en samling af distrikter, der deler byen op i forskellige områder - der er tyve af dem. Hvert arrondissement har sin egen parisiske charme, men de adskiller sig hver og et med deres helt unikke samling af mennesker, bygninger, forretninger osv. Vi anbefaler, at man anskaffer sig guiden Paris par Arrondissement, der er hurtig og nem at finde rundt i.

Vi har indtil videre udnyttet vores unge ben og undladt at tage metroen for meget. Det har resulteret i skindebensbetændelse, men til gengæld har vi rig mulighed for at lære vores område at kende! Det er ikke helt galt at sige, at det er her, de unge holder til - der er et væld af restauranter, caféer og ikke mindst barer, så vi er selvfølgelig ude hver uge, for jeres skyld, læsere, så I ved, hvor I skal tage hen, når I kommer til Paris (!)

Ankommer man til Parmentier, vil man hurtigt få øje på café Plein Soleil - vores stamcafé. Det er ikke helt til at sige, hvordan den er endt med at blive det, men de serverer fin mad til almindelige priser, personalet er sødt, og så er cafémusikken helt O.K. Men som sagt; der er masser af caféer i området, så det er svært sådan at skulle udvælge sig én.

Vores lejlighed ligger i gåafstand til Canal St. Martin, en kanal med frodige breder, når det kommer til antallet af caféer og barer. Her er altid mange mennesker uanset tidspunkt og dag. Her findes blandt andet Chez Prune, en altid-fuld bar, hvor hovedparten af de besøgende er unge (studerende) og altså lette at falde i snak med. På kanalens anden side findes Le Comptoir Général. Her kan man risikere kø i døren (særligt i weekenden), og stedet befinder sig nærmest i en baggård! Til gengæld bliver man overrasket, når man så er inde; i entréen betaler man et selvvalgt beløb, og så kommer man ellers ind i lidt af et baglokale med rigelig plads og gode drinks til rimelige priser. Apropros drinks er det værd at nævne, at der på de parisiske caféer oftest er happy-hour fra ca. 17-21, hvor de fleste drinks kan fås til omkring 5 €.
Pouya er en iransk "café", som også ligger placeret ud mod kanalen. Her er internet med no limit og drikke-specialiteter fra Iran.

Vil man på rigtig club, findes den nyligt åbnede klub Le Badaboum også i distriktet. Her skal betales entré, men der er oftest tilbud over nettet ("prévente"). Halvkendte DJs spiller jævntligt, og på trods af størelsesforskellen kan den sammenlignes lidt med Rust.

Det er så langt, vi er nået indtil videre.

RECOMMENDING: 59 Rivoli

Som I ved, spenderede vi den første uge i nr. 49 på den famøse Rue de Rivoli.

Det er her, man støder på de helt store indkøbscentre, den heftigste trafik og buldrende menneskemængder. Vejen ligger med Seinen på sin ene side og hele gågadedistriktet, Marais, på sin anden og er altså placeret i det 1. arrondissement helt inde i centrum af Paris.

I denne omgang handler det om en lidt anden guldgrube end de sædvanlige, når det kommer til steder, der er værd at se nær det 1. arrondissement. Vi fik klaret de fleste turistattraktioner inden for de første par dage, men denne besøgte vi af ren og skær nysgerrighed, for når man kommer gående ned ad vejen, skiller hele lejlighedsfacaden sig ud fra de andre ellers nok så yndige pariserlejligheder. Her er ophængt figurer, der slynger sig ned langs bygningens forside, og den store port er peppet op med et væld af farver. Dette er kunstgalleriet 59 Rivoli, som sjovt nok findes i nr. 59!

Så snart man befinder sig inde i galleriet, er det som at være trådt ind i en fælles fantasiverden, for ikke nok med, at der på alle lejlighedens etager findes uddrag af de forskellige kunstneres værker, så er også hele opgangen, alle lofter og gulve udsmykket af lejlighedens ”beboere”. Intet står stadigvæk uberørt, og det kan faktisk gå hen og tage et godt stykke tid bare at komme op ad trapperne!

Helt praktisk er det forbudt at tage billeder, hvilket egentlig er fedt, så man undgår den dér ”turistede” stemning, der hurtigt kan overtage. Endnu federe er det, at det er helt gratis at komme ind, og allerfedest er det, at galleriet rent faktisk fungerer som atelier med mulighed for at se de forskellige kunstnere i færd med at arbejde og endda tale med dem.

Er du lidt nysgerrig på kunst og glad for gratisoplevelser, bør du altså helt klart kigge forbi, og har du pengene, er der mulighed for at købe!

First impressions

3/12/13

Hvad er det egentlig for indtryk, vi får af ’byen over alle byer’, når vi kommer til den som fremmede?

Af flere forskellige årsager føler vi os mere eller mindre pludseligt kastet ud i denne store parisiske masse, i hvilken vi nu skal finde det ståsted, hvorfra vi kan begynde at suge byen til os.
Indtil videre er vi primært kommet fra sted til sted på gåben, for tager man metroen glipper man nemt de små og mere uhøjtidelige af byens seværdigheder. Disse er stamstederne, alle områdets beboere kender til, og havde vi ikke visse kontakter bosat i byen, ville det nok tage os omtrent hele vores ophold at finde frem til dem! Her er vi altså heldige, og skriver gerne om dem, når vi har været forbi.

Et førstehåndsindtryk er vel nærmest en af- eller bekræftelse af de fordomme, man har, og selvfølgelig har vi haft vores fordomme om byen. Angående byens befolkning, er det i Danmark en ret almen opfattelse, at franskmændene er arrogante og helst ikke taler andet end fransk – dem er vi altså ikke stødt på..

Jo, der er da en del franskmænd, som foretrækker at konversere på fransk, men det skyldes nærmest udelukkende, at de ikke kan begå sig på engelsk, og så gælder det for det meste folk på 50+. De unge franskmænd slå faktisk glædeligt over i engelsk!

Måske har vores idé om deres arrogance været kædet sammen med vores forestilling om deres kærlighed til eget modersmål, men uanset hvad synes franskmænd faktisk meget imødekommende og snaksalige. De virker egentlig ret ’loose’ – også i forretningsanliggender. Flere gange er vi kommet ud i længere personlige samtaler med servicemedarbejdere, og vi har da også fået en hjælpende hånd hist og her!

Altså har vores møde med (et godt nok meget lille udsnit af) den franske befolkning været præget af venlighed og imødekommenhed.

 I gadebilledet er det svært at sætte etiket på ’den egentlige franskmand’.

Her møder man et væld af forskellige etniciteter, som dog har til fælles, at de dyrker deres by. Selv med det enorme antal caféer er der alligevel proppet på restauranterne ved frokosttid. Der er tradition for at mødes ude og spadsere sig vej gennem distrikterne, hvilket i øvrigt må være grunden til parisernes enormt lave antal af overvægtige.. Tilsyneladende spiser man let men lækkert – gerne noget klassisk fransk, eventuelt tapas-lignende, serveret med et glas god vin til.

Altså er pariserne et folk, der nyder, hvad de har ved hånden – på den anden side kan det så siges, at de har nærmest alt ved hånden hele tiden!

Her skal vi bo

Det er næsten et umuligt projekt at få anskaffet sig bolig i Paris - især når man bor i København. Vi har været ude for lidt af hvert, for samtidig med at boligannoncerne er primitive og boligerne dårligt fotograferet på de franske hjemmesider, skal man være opmærksom på svindlere og deres såkaldte "ikke-eksisterende" boliger. Vi er stødt på noget i den stil, så står du i en lignende situation, så husk: Lyder det for godt til at være sandt, er det det nok også.

- derfor har vi altså endnu ikke fundet fast bolig til hele eller størstedelen af vores ophold, og nu er vores plan at få fat i noget, når vi er kommet derned.

Indtil da? .. er vi så heldige at kende et par rigtig søde danskere i Paris, heriblandt Neel, en ven af min familie, som har givet os lov til at bo i sin lejlighed de første to uger, vi er der. Hun selv bor med sin kæreste i en større lejlighed men har ikke nænnet at skille sig af med sin lille charmerende toværelses, som er helt fantastisk beliggende midt på den fantastiske Rue de Rivoli, placeret i det 1. arrondissement, da den er så billig i husleje.

Af hjertet tak Neel!

Lidt om området; Rue de Rivoli ligger på Seinens højre bred, faktisk parallelt med floden, og går man at lille stykke vest ad vejen, ender man ved Louvre. Går man derimod øst ad vejen og krydser floden, ender man ved Notre Dame. Lejligheden er altså helt ideelt placeret. Hvis man fortsætter mod nord og ind i gågade-distriktet, havner man ved det famøse Centre Pompidou, hvor man kan spendere en hel eftermiddag med at beskue alverdens moderne kunst. Bag centret og centerpladsen ligger Marais-kvarteret, der under 2. Verdenskrig var hjemsted for de parisiske jøder og altså var noget nær "slum". I dag, derimod, er det noget af det mest hippe, for her ligger alle de fancy vintage-butikker, og man kan derfor ofte støde på bloggere og andre modebevidste mennesker i området.

Lejlighedens facade

Kort over området

Shit just got real!