I dag vil jeg skrive lidt om sprog og bedst af alt: det franske.
... For lige så vel som sprog er helt fantastisk gode til at definere, udtrykke og ikke mindst er et middel, der kan anvendes til at udvide vores horisont på mange måder, kan det også være begrænsende og klodset at anvende, hvis man endnu ikke er helt sikker i det.
Det franske sprog er blandt mange anset fra at være både smukt og syngende i sin udtale. Der er en blødhed over det, som gør det spændende at formulere hvert enkelt ord, og så er der en særligt behagelig balance mellem konsonantstød og den elegante overgang fra disse til de varme vokallyde. Jeg er faktisk overbevist om, at sproget udgør en stor del af den forelskelse, alle vi frankofile fremmede går rundt med!
- og man hører mange forskellige udgaver af det franske sprog, når man, som jeg, er på en arbejdsplads med intet mindre end to svenskere, to danskere, en spanier og en fyr fra Argentina. Det er sjovt at finde ud af, hvad vi hver især har problemer med; i syden har de tilsyneladende svært ved udtalelsen af ø-lyden, og jeg nikker genkendende til min svenske venindes udtalelse om, at når man joker, og det endelig lykkes på fransk, så kommer det af en eller anden grund altid til at omhandle éns egen klodsethed eller fumlen med ordene.
Det kan skam være svært at begå sig, når man er vant til føre sig frem med ironi og sarkasme...
Men så må man ikke give op.
For her står man med en unik mulighed for endelig at forlade sit skolefranske til fordel for noget friere og mere forståeligt. Det er simpelthen en helt anden fremgangsmåde, der her er i spil, og den fungerer godt som fortsættelse af skolegrammatikken, der har givet et glimt af sprogets arkitektur. Denne fremgangsmåde er simpel, basic: lyt og lær. Man hører efter, gentager og på et tidspunkt vil det så gå op for én, hvad det i virkeligheden er, man går rundt og siger - selvfølgelig kan man forsøge at forhøre sig ad hos en franskmand, men i mange tilfælde kan de faktisk ikke selv forklare det (de har jo aldrig rigtig haft brug for at spørge ind til det, kan man sige).
Lige så meget som jeg elsker at lære det franske sprog, lige så meget elsker jeg dog at tale det danske.
Dansk er mit modersmål, og der kommer til at gå mange år, før jeg kan anvende fransk på samme måde, som jeg så frit taler på dansk.
Her er sproget en barriere for mig; der er visse snakke, jeg simpelthen ikke kan have med en franskmand. Både grundet vores forskellige kulturelle baggrunde, men også fordi, der ligger en fælles forståelse i sprog og ordvalg, der danner en eller anden form for intimitet mellem mennesker, når de betror sig til hinanden. Denne intimitet glipper altså lidt, når hele fokus ligger i selve det at kunne formulere sig grammatisk korrekt! Til tider kan man føle sig som et hjælpeløst barn, der endnu ikke har lært at tale.
If you talk to a man in a language he understands, that goes to his head. If you talk to him in his own language, that goes to his heart.
Nelson Mandela
Ingen kommentarer:
Send en kommentar