First impressions

3/12/13

Hvad er det egentlig for indtryk, vi får af ’byen over alle byer’, når vi kommer til den som fremmede?

Af flere forskellige årsager føler vi os mere eller mindre pludseligt kastet ud i denne store parisiske masse, i hvilken vi nu skal finde det ståsted, hvorfra vi kan begynde at suge byen til os.
Indtil videre er vi primært kommet fra sted til sted på gåben, for tager man metroen glipper man nemt de små og mere uhøjtidelige af byens seværdigheder. Disse er stamstederne, alle områdets beboere kender til, og havde vi ikke visse kontakter bosat i byen, ville det nok tage os omtrent hele vores ophold at finde frem til dem! Her er vi altså heldige, og skriver gerne om dem, når vi har været forbi.

Et førstehåndsindtryk er vel nærmest en af- eller bekræftelse af de fordomme, man har, og selvfølgelig har vi haft vores fordomme om byen. Angående byens befolkning, er det i Danmark en ret almen opfattelse, at franskmændene er arrogante og helst ikke taler andet end fransk – dem er vi altså ikke stødt på..

Jo, der er da en del franskmænd, som foretrækker at konversere på fransk, men det skyldes nærmest udelukkende, at de ikke kan begå sig på engelsk, og så gælder det for det meste folk på 50+. De unge franskmænd slå faktisk glædeligt over i engelsk!

Måske har vores idé om deres arrogance været kædet sammen med vores forestilling om deres kærlighed til eget modersmål, men uanset hvad synes franskmænd faktisk meget imødekommende og snaksalige. De virker egentlig ret ’loose’ – også i forretningsanliggender. Flere gange er vi kommet ud i længere personlige samtaler med servicemedarbejdere, og vi har da også fået en hjælpende hånd hist og her!

Altså har vores møde med (et godt nok meget lille udsnit af) den franske befolkning været præget af venlighed og imødekommenhed.

 I gadebilledet er det svært at sætte etiket på ’den egentlige franskmand’.

Her møder man et væld af forskellige etniciteter, som dog har til fælles, at de dyrker deres by. Selv med det enorme antal caféer er der alligevel proppet på restauranterne ved frokosttid. Der er tradition for at mødes ude og spadsere sig vej gennem distrikterne, hvilket i øvrigt må være grunden til parisernes enormt lave antal af overvægtige.. Tilsyneladende spiser man let men lækkert – gerne noget klassisk fransk, eventuelt tapas-lignende, serveret med et glas god vin til.

Altså er pariserne et folk, der nyder, hvad de har ved hånden – på den anden side kan det så siges, at de har nærmest alt ved hånden hele tiden!